Sixt Cars
Solkysten
Copenhagen Car Rental
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
Bolig-udland
AAEstates
Fuengirolas strand skjult under vintertæppe
I fjor var der sneboldkamp i Mijas, og i år rykkede vinteren endnu længere ned og skjulte stranden i Fuengirola under et hvidt dække på strækningen fra Los Boliches til Carvajal.
De foregående dage havde mange nydt det milde vejr i korte bukser og T-shirt, men mandag den 8. januar ved titiden om formidda-gen blev det falske forår afbrudt af en haglbyge af tyve minutters varighed. Nyheden spredtes lynhurtigt på de sociale netværk, for der går mange år imellem den slags oplevelser ved havets overflade. De små hagl på størrelse med grønærter smeltede dog hurtigt, da det straks efter begyndte at regne.
Selvom de sidste år har budt på nogle sjældne meteorologiske fænomener, husker Málagaprovinsens ældste stadig den 3. febru-ar 1954 som alle tiders største vintereventyr. Marbella og Estepona befandt sig pludselig midt i en voldsom snestorm. I Coín og Álora lå der en meter sne i gaderne, og i Málaga forvandledes Guadalmedi-nafloden til en lang skøjtebane gennem det snedækkede centrum. Børnene havde en herlig dag, landmændene knap så meget, fordi årets høst af citrusfrugter, mandler og grønsager gik tabt.
Og før 1954? I februar 1882 var vinteren næsten lige så hård, læser man i gamle beretninger. Den nuværende generation har stadig det bedste (eller det værste) til gode.
05.02.2018

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog
Solkysten club

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal