Sixt Cars
Solkysten
Copenhagen Car Rental
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
BoConcept Mijas
Carmen Thyssen snakker dansk
Spansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk – og dansk. Fra den 28. april har gæsterne i Carmen Thyssen museet i Málaga udover hovedsprogene kunnet vælge dansk i den autoguide, som er en nyttig ledsager under besøget i museets faste samling af spansk malerkunst fra 1800-tallet.
”Museet ønsker at være så tæt på kystens multinationale publikum som muligt. Det er aldrig det samme at få tingene forklaret på et fremmed sprog som på sit eget sprog,” sagde museumsdirektør Javier Ferrer ved en lille sammenkomst dagen forinden, hvor Danmarks konsul Marisa Moreno og Nykredits leder af kontoret i Marbella, Christel Mark Hansen, var de første til at afprøve autoguidens danske version.
Ambassaden i Madrid og Nykredit har gjort den mulig ved at dele udgiften mellem sig. Der bliver brug for den, for af museets 160.000 årlige gæster er godt 2000 danskere, viser museets statistik.
Danskernes interesse for et af Málagas vigtigste malerimuseer blev bekræftet få dage senere, fredag den 5. maj, hvor museet havde inviteret til en dansk aften. Mere end hundrede gæster tog mod tilbuddet om en gratis rundvisning.
carmenthyssenmalaga.org
12.06.2017

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog
Solkysten club

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal