Solkysten
Bolig-udland
AAEstates
BoConcept Mijas
Læs Solkysten
La cuenta por favor
Det er svært at bevare pessimismen, når man sidder i sit yndlingsland på det helt rigtige sted med den helt rigtige tjener, den lige så gode tapas og den endnu bedre vejrudsigt. Og dog. Man er dog dansk og kan da altid svinge en hurtigÅ ’det koster faktisk næsten en euro mere end sidste gang, vi var her’, mens man kigger på nye flybilletter eller planlægger aftenens
besøg på – naturligvis – en af favoritrestauranterne. Hvor bliver jeg dog træt af mig selv, når jeg hører det komme ud afmin egen mund. Også selv om der er noget
om snakken; ting bliver simpelthen dyrere
hernede. Ja, selvfølgelig. Min barndoms
Filur-is koster heller ikke længere mindre
end tre kroner, og sådan ku’ jeg blive ved.
I takt med at visse ting rent faktisk går
lidt bedre (ikke ét ord om spansk politik,
for vi venter i spænding), må de vel gerne
sætte prisen for et glas op med ’en krone
eller to’. Måske har de lidt at skulle rette
op på. Måske ret meget. Måske er det deres
sidste kamp for et sted, de næsten ikke
engang selv tror på længere. Eller hva’? Ja,
jeg ved det ikke. Jeg har ikke for halvanden
euro (dér kan man altså kun få en øl de billige
steder) forstand på spansk økonomi
eller bare økonomi i det hele taget, men
jeg har øjnene åbne, læser mine nyheder
på både spansk og dansk og kan tænke selv
… og det bliver ALDRIG dyrt at gi’ et par
euro for et glas eller endnu mindre for en
kop god, spansk kaffe. Aldrig. I så fald må
man jo blive hjemme og lave kaffen selv
eller købe sig et måltid, en flaske vin eller
en øl i Mercadona, som – hver eneste gang
– aldrig kan løbe op i et beløb, der minder
om … et dansk indkøb. . Og jeg tillader
mig, trods en lidt for slank pengepung, at
glæde mig over at se flere mennesker på de
steder, jeg har kendt til i mange år – og se
nye steder dukke op. Også selv om det af og
til betyder, at der ikke var lige plads til mig
selv den dag☺
Inden jeg rejste på lang, spansk sommerferie,
nød (det’ løgn!) jeg en kop kaffe
(latte, selvfølgelig) til den nette sum af
små 50 kroner i Dronningens København.
Dén var alligevel svær at sluge. Jeg mener,
en kop kaffe! Jeg skulle selvfølgelig selv stå
i kø for at hente den ved baren, og ingen
spurgte, om jeg ønskede mere. Det eneste,
der virkelig blev serveret, var regningen –
og var NU. Ikke om en time, eller når jeg
i øvrigt selv mente, jeg var færdig med at
hænge ud på et af ellers mange skønne steder
’hjemme’. Service?
Senere var jeg så letsindig at købe en
fadøl i Nyhavn, og - selv med mine ringe
matematiske kundskaber - kan jeg bare
sige, at jeg havde, faktisk ikke råd til IKKE
at rejse herned og (næsten) hver eneste dag
tillade mig den luksus, det er, at sætte sig
et sted, få god betjening og oven i købet en
vare, jeg sjældent skal vente længe på og
bestemt aldrig betaler for meget for. Service!
Så jeg har lovet mig selv aldrig mere
at holde øje med, om noget er steget en
smule eller bare at vælge de ’billigste’ steder
kun på grund af, at de ER billige. Jeg går
ved gud (eller Jomfru Maria) op i prisen på
hvad som helst, men jeg vil hellere opdage
og opleve flere steder, der – også – kan gi’
mig en oplevelse … af og til lidt dyrere – og
ret ofte endnu bedre. Dagen i dag bød på
tre nye steder og lige så mange oplevelser i
et område, jeg troede, jeg kendte alt til. Jeg
’svigter’ ikke mine ’faste’ steder, men forbeholder
mig retten til at prøve nyt, smage
noget nyt, og betaler regningen men glæde.
Eller blive hjemme …

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal